Foto: Herluf Holdt

‘Alle dørene var brækket op’

Det her er fjerde afsnit i Mysteriet om de russiske dukker. Måske er det historien om en matrjosjka-tyv. Men jeg ved det faktisk ikke endnu. I løbet af de næste uger, vil jeg forsøge at finde ud af det, og hvis jeg kan: hvor 20 russiske trædukker er blevet af.

I denne uge har jeg fundet hende, der har fået stjålet sine russiske dukker. Måske er det alligevel en del af noget større.

Hvis du først lige er kommet med på mysterie-vognen, foreslår jeg, at du starter med prologen, som du finder her.

Er du interesseret i min metoderapport, finder du den her.

Nytårsdag er for mange af os en pine, som skal overstås. Mens nogen hopper ud fra en skibakke et eller andet sted i verden, forsøger andre at slå hovedpinen ned med treo, panodiler, colaer og fedtet mad, mens vi ser på folk, der hopper ud fra en skibakke – et eller andet sted i verden. En helligdag afsat til tømmermænd.

For nogle er det værre end for andre.

Mens andre gør noget aktivt, i stedet for at ligge på sofaen og kigge på en sport, som siger dem absolut intet. De går for eksempel en tur.

Og sådan har det været for Elin. Hver hver anden dag, går hun ud af lejligheden på første sal, ned på og ned ad gaden, ud på Gurrevej, forbi Fakta, og på et tidspunkt, rammer hun Haveforeningen Solbakken. Hun skal jo lige se, om alt er i orden i kolonihaven. Og det gør hun også 1. januar 2018.

Men da hun åbner lågen til den kolonihave, hun har haft hjemme i siden 2006, bliver hendes 1. januar væsentligt værre end de af jer, der havde verdens værste 1. januar.

For da hun åbner lågen, åbenbarer der sig også et syn, som vender op og ned på det nye år.

Én dør var brækket op. Den til annekset.

– Vores stole og borde og selv vores dannebrogsflag var væltet ned på gulvet, siger Elin, da hun ringer til mig i februar måned.

En anden dør er også brækket op. Den til selve huset. Her ligger der dyner væltet ud på gulvet fra sovesofaerne, og Elin kan ikke lade være med at tænke ‘Er der nogen, der har sovet her?’.

– Jeg har aldrig set noget lignende. Man bliver helt forskrækket, når man kommer ind.

Den næste tanke rammer hende: ‘Jeg må se at få ryddet op.’ og så den næste: ‘hvor er mine dukker?’

På gulvet plejer der at stå en kasse fyldt med russiske dukker. Og nu er kassen væk, og det samme er dukkerne. Hvorfor blev de dog også flyttet herud i kolonihaven? De har jo ellers altid stået hjemme. Men børnebørnene syntes jo, det var så hyggeligt at skille dem ad og samle dem igen. Og så var de jo røget i kolonihaven, hvor familien samles.

Det var oprydningen, hun kom fra. Rydder man op, når det skal meldes til politiet?

– Men politiet tager sig jo ikke meget af sådan en lille sag. Min mand var nødt til at sætte en midlertidig lås på. For vi kunne jo ikke bare gå igen for åbne døre, slutter Elin.

Ud over dukkerne mangler der en lille mekanisk græshoppe, Elin har fået i gave fra Frankrig. De havde to. Nu har de en. Og så mangler der en meget gammel transistorradio. Men det er mest dukkerne, hun er ked af.

– Der var jo ikke noget som helst af værdi. Vi tager jo alting med os hjem, når vinteren kommer. Der er jo koldt derovre, og fjernsyn og sådan noget har vi aldrig haft i haven. Det er jo ikke det, vi er der for. Vi er der mest for at hygge os. Men den dag var det ikke sjovt at komme derhen, må jeg nok sige. Alle låse, var bare brækket op, og alt var gennemrodet.

Jeg kommer sådan til at tænke på Henrik fra Nordsjællands Politi, der for en måned siden sagde til mig ‘Nu er det jo ikke Danske Bank, de er brudt ind i.’ Og det er det langt fra. Det er som med mange sommerhuse og kolonihaver landet rundt et sted, hvor alt det, der er ved at blive for gammelt til hjemmet, gerne ryger hen.

Men Elin og hendes mand er langt fra de eneste, der har haft indbrud i Haveforeningen Solbakken. Måske er det bare en stribe underlige indbrud, og måske det slet ikke har noget med indbruddet i Asserbo at gøre. Følg med i næste uge.

Det ved jeg nu

  1. Huset ligger på Lathyrusvej i Helsingør, som er en kolonihaveforening, der også er kendt som Solbakken og er en af fire kolonihaveforeninger i Helsingør.
  2. Tyvene har brækket døren til kolonihavehuset op og har efter at have rodet rundt i huset besluttet at tage de 20 matrjosjka-dukker.
  3. Tyveriet er ikke opklaret, og politiet vil ikke oplyse, hvem der har indgivet anmeldelsen. Jeg ved dog godt hvem, og hvem der har modtaget anmeldelsen hos Nordsjællands Politi.
  4. Det er ikke første gang, at et indbrud resulterer i, at en samling af matrjosjka-dukker er blevet stjålet. Et lignende indbrud i et sommerhus, hvori der forefandtes en del værdier, har også resulteret i en stjålen dukke-samling.
  5. Begge indbrud ligner uplanlagte indbrud.
  6. Ved det første indbrud blev der stjålet 20 dukker, en transistor og en mekanisk græshoppe.
  7. Der har været en række indbrud i haveforeningen Solbakken.

Mysteriet om de russiske dukker er en serie af blogs, hvor jeg forsøger at opklare, hvad der er sket med 20 matrjosjka-dukker, der ved nytårstid blev stjålet fra et kolonihavehus i Helsingør. I mine blogs fremlægger jeg min research – både den, som sender mig i den rigtige retning, og den som det viser sig, jeg ikke kan bruge til noget. Den journalistiske metode, der ligger til grund, finder du i min metoderapport, der ligger her.

Har du tips eller ideer, modtager jeg dem rigtig gerne på min mail ronja.pilgaard@gmail.com

Har du til gengæld kommentarer til mine metoder og ideer til, hvordan vi kommer videre herfra, vil jeg rigtig gerne have dem i kommentarsporet herunder, så vi er så mange som muligt, der kan hjælpes ad med at finde ud af, hvad der er sket med de russiske dukker