Russiske dukker Foto Ronja Pilgaard

I en pose på terrassen

Det her var historien om en matrjosjka-tyv. Troede jeg. Det vil sige: jeg anede det ikke, og måske det var historien om ingenting. Men ét er sikkert. Elins dukker er vendt hjem igen efter et eventyr i Haveforeningen Solbakken.

Har du endnu ikke læst prologen, så finder du den her.

Da Signe åbnede døren til sin terrasse i kolonihaveforeningen den fredag, må hun være blevet overrasket. For der i en pose lå en samling små dukker af træ, som kunne skilles og samles på midten. Og inden i hver endnu en dukke.

Matrjosjkaer.

Da hun søndag gik på facebook og fandt et opslag, som jeg havde skrevet på kolonihaveforeningens facebook-gruppe, må hun være blevet endnu mere overrasket. For jeg skrev jo netop om en samling dukker af netop den slags. Som var blevet stjålet fra netop den kolonihaveforening.

Og så ringede hun til Elin.

Herefter måtte Elin jo på Facebook og fortælle den lykkelige historie til resten af kolonihaveforeningen:

‘Hermed en god oplevelse vi har haft både i søndags,hvor en journalist ved navn Ronja skrev på sin blog og her på siden om bl.a. vores indbrud, til nytår,hvor vi fik stjålet Babuskadukker og andet.I går blev jeg så kontaktet af Signe som havde læst om det,hun fortalte at hun i fredags havde opdaget at der lå forskelligt på hendes terasse,bl.a. en plasticpose med Babuskadukker, vi gik der over i aftes og fandt både dukker og en masse andet som vi manglede, også en del som vi ikke endnu havde opdaget var væk.Så en stor tak til Signe. M.V.H. Elin’

Og sådan kan det altså gå. Elin skrev til mig senere og fortalte, at dukkerne er meget skadede af fugt. Men måske de inderste kan bevares. Først skal de tørres.

Og så står jeg altså her ved vejs ende. Det går sjældent med noget som helst her i livet, som vi forestiller os. Som da jeg satte mig for at finde de russiske dukker, der var blevet stjålet i Helsingør. Jeg vidste intet. Det eneste, jeg vidste, var faktisk, at jeg var draget at det mysterium, der lå foran mig.

Hvad var der mon sket? Og hvor var de?

Mit mål var at finde ud af, hvad der var sket med dem og forhåbentlig få dem tilbage til deres rette ejermand eller -kvinde.

Og ved du hvad? De er fundet. De er blevet stjålet og smidt væk – nok samme dag. Hvad der er sket imellem nytårsnat og til i fredags, ved jeg jo ikke. Men oftest er det den mest oplagte løsning, der er rigtig. Som når man sætter små Matrjosjka-dukker sammen. I princippet kan den store moder godt passe ned over den mindste barnedukke. Men det gør den sjældent.

Jeg aner ikke, hvem der begik indbruddet. Og jeg vil stadig frygteligt gerne vide, hvad der er sket med dukkerne fra Asserbo. Men samtidig ved jeg ikke, hvordan jeg kommer videre herfra. Og derfor lukker jeg med dette afsnit mysteriet om de russiske dukker. For nu. For hvis du ved noget som helst, så hører jeg rigtigt gerne fra dig.

Mysteriet om de russiske dukker er en serie af blogs, hvor jeg har forsøgt at opklare, hvad der er sket med 20 matrjosjka-dukker, der ved nytårstid blev stjålet fra et kolonihavehus i Helsingør. I mine blogs har jeg fremlagt jeg min research – både den, som sendte mig i den rigtige retning, og den som det viste sig, jeg ikke kunne bruge til noget. Til dette sidste afsnit er der ingen metoderapport. Det kan opsummeres kort: Jeg læste det på Facebook.

Har du tips eller ideer, modtager jeg dem rigtig gerne på min mail ronja.pilgaard@gmail.com